
BBQ sauce
Ehlena StormbornShare
Opskriften giver ca. 8 x 250 ml glas
Ingredienser:
- 1,25 liter ketchup (jeg bruger tomatketchup)
- 2½ dl eddike
- 7½ dl brun farin (ca. 750 gram)
- 10 spsk. soya sauce
- 5 tsk hvidløgspulver
- 10 tsk paprikapulver
- 5 tsk salt
- 1 tsk chili (New Mexico)
Vandbadshenkogning:
- Alle ingredienser hældes i en gryde (mindst 4 liter) og varmes indtil en samlet masse. Smag saucen til, om den evt. kræver mere salt eller mere chili (den kan laves stærkere ved smag).
- Gør henkogningsgryden klar. Sørg for at have en klud eller plade i bunden af gryde, og fyld op med varmt vand. Vandet skal have samme temperatur som saucen.
- Hæld saucen på rengjorte glas. De behøver ikke være steriliseret, men de skal være rene og intakte.
- Tør glaskanten med eddike. Hæld lidt eddike i vandet i gryden til henkogning også. Det tager kalk-pletterne på glassene så de ikke skal vaskes efter henkogning.
- Lågene på glassene lukkes straks og glassene sættes på kluden/bundpladen i gryden til henkogning.
- Hæld vand ved, indtil alle glas er dækkes af 2-3 cm vand.
- Skru op for varmen indtil vandet bulder koger (store bobler).
- Start tiden for henkogning som er 20 min for BBQ sauce i glas op til 500 ml.
- Sørg for at der altid er mindst 2-3 cm vand over låget på glassene. Hvis det er nødvendigt, så top op med nyt kogende vand undervejs så vandstanden holdes og vandet hele tiden koger.
- Efter de 20 min., slukkes varmen og glassene skal stå 10 min i det varme vand inden de må trækkes op.
- Træk dem op med en glastang og sæt dem på et håndklæde/viskestykke til naturlig afkøling, så de forsegler naturligt.
BBQ saucen kan spises med det samme.
Den kan opbevares i køleskabet efter åbning i 2-4 uger. Samme tid gælder hvis man ikke henkoger den, så opbevares den også "frisk" i køleskabet i 2-4 uger.
Andre krydderier kan bruges med samme opskrift.
Opbevares mørkt og køligt i op til 1 år.