Hvem er jeg?
Om mig:
Mit navn er Ehlena Stormborn, og jeg er forfatteren og stifteren bag "Pressure canning Danmark" på medierne Facebook, TikTok, YouTube og Etsy.
Da jeg var barn, lærte jeg at sylte og lave syltetøj af min bedstemor, men desværre hang interessen ikke ved da jeg blev ældre. Den kom dog igen da jeg blev voksen, hvor jeg genoptog min passion med de gamle metoder for konservering som syltning og marmelade. Det var under corona-lockdown at jeg for alvor fik interesse i henkogning af mere end blot sommerens frugter til saft, og det var her jeg fik øjnene op for pressure canning, som på dansk kaldes for trykhenkogning.
Udfordringen for mig var, at der var forsvindende lidt viden på dansk om emnet. Trods mine gode engelsk-kundskaber, var det en prøvelse at skulle stykke viden sammen fra diverse videoer på Facebook og YouTube. Og da jeg ikke kunne finde nogen i Danmark der ville dele deres viden og erfaringer, besluttede jeg mig for at gøre det selv. Jeg har lagt utallige timer, penge og tårer i emnet, men jeg er så passioneret omkring det, at det nu er en stor del af min hverdag.
Min historie fra ovn til trykhenkoger
Når jeg kommenterer på Facebook eller står foran kursister og fortæller at det ikke kan lade sig gøre at henkoge i ovn eller i en trykkoger, så er det fordi jeg har personlig erfaring med begge. Og jeg vil rigtig gerne fortælle den her, så der ikke er nogen tvivl om, at jeg ikke bare siger noget for at sige det.
Jeg har i mange år lavet tomater ala Camilla Plum, hvor man fylder tomater, løg og krydderier i et glas, overhælder med kogende vand, sætter glasset i en bradepande med vand i bunden og sætter bradepanden i ovnen. Tænder for ovnen og venter til indholdet i glasset koger visuelt, hvorefter man slukker for ovnen og lader glasset køle af i ovnen. Det har virket fint! Vi har spist dem med stort velbehag, uden at skænke én eneste tanke i retningen af pH værdier, mikroorganismer, bakterier, syre/base forhold eller kernetemperatur.
Det er årsagen til, at da jeg så ville udvide min henkogning til andet end tomater, at jeg brugte samme metode. Kød og gryderet ned i glas, ind i ovnen og vent på at det koger. Sluk for ovnen og lad det køle. Så røg glassene ind på hylden i mit fadebur. Alt var fint! Indtil to uger senere hvor hele mit fadebur stank af rådden mad. Jeg kan slet ikke beskrive hvor ubehagelig den stank var. Alt blev smidt ud.
Nå, jeg googlede og fandt ud af at det skulle henkoges under tryk. Aha! Så smuttede jeg online for at bestille en trykkoger til 300 kr. og da den kom hjem, så var jeg flyvende. NU skulle jeg konservere mad på glas. Yes! Jeg lavede den lækreste mørbradgryde og kom på glas, vand i trykkogeren (hvor meget? Det var lidt på slum) og så tryk på. Tid? Æh, der stod vist 40 minutter et sted? Det kører jeg med. No problemo, jeg bruger jo tryk som jeg skal. Vejledningen sagde lynafkøl, så det gjorde jeg og så åbnede jeg låget. Hvad skete der? Alle mine glas eksploderede og hele mit køkken var dækket af mørbradgryde. Absolut ikke en succes.
Okay, det gik heller ikke. Ærgerlig måtte jeg erkende at det der henkogning bare ikke var noget som jeg skulle lære. Den erkendelse gik jeg med et par dage, indtil det tog mig, at jeg da så absolut ikke er en quitter.
Så på Google igen med mig. Og så dykkede jeg ellers ned i det kaninhul som er trykhenkogning og det blev min passion at tilegne mig så meget viden som muligt. Hvilket er dét jeg deler ud af her, på Facebook, YouTube, TikTok, i mine bøger og på mine fysiske kurser.