Viden om henkogning

De 3 former for henkogning

Overordnet set, findes der 3 former for henkogning: vandbadshenkogning, damphenkogning og trykhenkogning. På engelsk kaldes disse for water bath canning, steam canning og pressure canning.

Hvilken form for henkogning man skal vælge, afhænger af hvilken madvare man skal henkoge.

Generelt gælder det at madvarer med en lav pH værdi (under 4.5) kan henkoges ved alle former for henkogning, mens madvarer med en høj pH værdi (over 4.5) skal trykhenkoges. Det skal de fordi det er vigtigt at man er sikker på at sporerne fra botulisme slås ihjel, hvilket de kun bliver ved temperaturer mellem 115,5°C og 121°C (240°F-250°F). Så høje temperaturer kan kun opnås under tryk, for kogepunket ved havoverfladen altid er 100°C.

Madvarer med højere pH værdi end 4.5 er f.eks. grøntsager, fisk og kød, mens madvarer med en lavere pH værdi end 4.5 kan være bær og frugt.

Water bath canning

Vandbadshenkogning

Vandbadshenkogning kan foretages i enhver gryde som er dyb nok til, at vandstanden kan stå 2-3 cm over låget på glasset med indhold. Kan bruges til fødevarer med en lavere pH end 4.5. Her er det friske jordbær i sirup.

Se mere

Steam canning

Damphenkogning

Kan erstatte vandbadshenkogning ved fødevarer med en lavere pH end 4.5, men det kræver at man har enten en trykhenkoger eller en damphenkogningsgryde.

Her er det vindruesaft som er damphenkogt.

Se mere

Pressure canning

Trykhenkogning

Bruges ved fødevarer med en højere pH værdi end 4.5. Det kræver en trykhenkoger hvor trykket kan måles, overvåges og styres under hele processen.

Her er det frisk fløde som er trykhenkogt og derved gjort UHT behandlet som gør det langtidsholdbart.

Se mere

Men hvad skal jeg så vælge?

Hvilken form for henkogning man skal vælge, afhænger af hvilken madvare man skal henkoge. Generelt gælder det at madvarer med en lavere pH værdi (under 4.5) kan henkoges ved alle former for henkogning, mens madvarer med en højere pH værdi (over 4.5) skal trykhenkoges. Det skal de fordi det er vigtigt at man er sikker på at sporerne fra clostridium botulinum slås ihjel, hvilket de kun bliver ved temperaturer mellem 115,5°C og 121°C (240°F-250°F). Så høje temperaturer kan kun opnås under tryk, for kogepunket ved havoverfladen altid er 100°C. Clostridium botulinum udvikles til botulisme gift, bedre kendt i folkemunde som pølseforgiftning. Botulisme er verdens farligste nervegift. Så farlig, at det anslås at 1 kg ren gift kan slå hele verden ihjel. Botulisme bruges i mikroskopiske mængder i Botox, hvor man udnytter at giften lammer nerver, men man gør det under kontrollerede forhold.

Madvarer med højere pH værdi er f.eks. grøntsager, fisk og kød.

Madvarer med en lavere pH værdi kan være bær og frugt.

Hvis man ikke ønsker at henkoge sine madvarer med høj pH værdi, kan man vælge andre former for konservering der i sidste ende gør det samme; skaber et miljø hvor botulisme sporer ikke kan overleve. Her kan nævnes metoder som syltning med eddike som når man sylter rødbeder eller agurker som har en høj pH værdi, men eddikelagen er så pH syrlig at den sørger for et sikkert miljø i glasset. Også fermentering kan bruges fordi mælkesyrebakterierne udvikler et miljø som gør det uegnet for botulisme sporerne at udvikle sig. Ligeledes har konserveringsmetoder som frysning, dehydrering, røgning osv. også sin plads ved visse fødevarer.

Det handler om hvilket slutprodukt som man ønsker sig ifht. hvilke metode man skal benytte for at opnå en sikker konservering.

Henkogning i ovn - go eller no go?

Men når man så henkoger i ovn med vand i bradepanden kaldes det også "henkogning i vandbad". Men det er faktisk en fejlvisende betegnelse.

Hvorfor? Det skal jeg forklare nedenunder billedet.

*Billede lånt af healthycanning.com

Klik her = Pennsylvania State University om henkogning i ovn

For det første så er der slet ikke tale om henkogning med mindre låget er skruet på fra starten. Rådet med at have løse låg på glassene og så først stramme dem efter endt varmebehandling er i bedste tilfælde uheldig, og i værste tilfælde livsfarlig. Pointen med henkogning er at varmebehandle fødevaren til en vis grad (hvor meget afhænger af pH værdien) hvor mikroorganismer, bakterier og sporerne heraf, slås ihjel og den efterfølgende nedkøling skaber et naturlig vakuum i glasset som sikrer, at nye mikroorganismer, bakterier og sporer trænger ind med ny ilt. Så hvis låget ikke er lukket, så er varmebehandlingen ikke andet end at koge maden i glasset.

Hvis man så gør det "rigtigt" og lukker lågene fra starten, så kan det (måske) godt henvises som en form for henkogning. Men det er en usikker metode at bruge som ikke nødvendigvis vil føre til sikker konservering. Varmen i en ovn er tør (også med den smule vand i bunden - og ja, også med en såkaldt "damp ovn") og tør varme leder ikke varmen ligeså stabilt som våd varme. Dvs. at varmepenetreringen er usikker fra gang til gang, og fordi alle ovne er forskellige, vil tiderne for hvornår kernetemperaturen opnås inde i glasset også variere fra ovn til ovn. Og der findes ingen testede tider for henkogning i ovnen, så om det kræver 5 timer eller 15 timer at opnå kernetemperaturen, er umuligt at vide når der ikke foreligger testede tider derpå.

Bare tænk på at selvom ovnen står på 225°C når man laver en andesteg, så er kernetemperaturen ikke 225°C inde i anden, selv efter et par timer i ovnen. Kernetemperaturen er måske omkring 75°C, og det er efter flere timer.

Det er samme princip i en mikrobølgeovn. Vi har alle prøvet at varme en tallerken med mad fra dagen før hvor det yderste er så varmt at vi brænder læberne, men midten af maden er stadig iskold.

Og en anden tanke er, at det er muligt at stikke hånden ind i ovnen selvom den står op 225°C uden at man brænder sig (med mindre man holder den inde i længere tid), men det er umuligt at stikke hånden ned i en gryde med kogende vand som "kun" er 100°C, uanset om det så bare er for ét sekund. Den våde varme er mere stabil og penetrerende end den tørre varme.

Der er altså for mange ubekendte eller usikre variabler som gør at henkogning i ovn ikke er en sikker konserveringsmetode.

Konklusionen er klar: henkogning i ovn kan på ingen måde anbefales.